Aktiviteter / Familiedag 2015
 
 
 

Familiedag 2015

Juni 2015
Endnu engang dannede Ahl-lejrskole ramme om vores årlige familiedag. Som noget nyt afholdte vi dagen i foråret. Hvilket bestemt ikke påvirkede vores ellers gode stime af dejligt vejr. Tværtimod - vi havde perfekt vejr. Så det var på med solcremen og ud på plænen, hvor den store cirkusfest bød på mange sjove oplevelser.
 
Hoppeborgen er og bliver en succes, så vi bestræber os på, altid at få råd til en, ved vores familiedage. Men her er vi 100 % afhængig af vores støttemedlemmer og donationer. Så tusinde tak for støtten til alle foreningens venner - jeres økonomiske hjælp blev omsat til en hoppeborg og ballon-tyfon, som også var et kæmpe hit. TAK!
 
Andedammen med de mange præmier blev besøgt flittigt og da ænderne var kommet på krogen, blev fristelsen så stor, at lille Jeppe måtte en tur i bassinet - Det var også varmt.
 
Med støtte fra Ludvigsens legat kom der Cirkus til Ahl-lejren og i det fantastiske cirkustelt opstod magien. På 3 timer fik de talentfulde børn stablet en forestilling på benene. Som kugleartister og jonglører, samt en menneskepyramide underholdte de et begejstret publikum. Det var tydeligt at se, at børnene nyd jeres cirkusroller og skønt var det at se dem vokse med opgaven. De var, lige som forældrene, meget stolte over deres præstation.
 
Cirkus Krone får en varm anbefaling herfra. De mødte børnene i øjenhøjde og på individuelt niveau. Tak for en fantastisk eftermiddag til Frank Thierry Deleuran fra cirkus Krone og TAK til Ludvigsens legat for støtten.
 
Inden ungerne forskansede sig i annekset, hvos DJ Marcus and THE PND Disco fyrede den max af. Skulle ungerne lige udkonkurrere de voksne i en ”alt eller intet – sæt næsen på klovnen” dyst om en gigantisk stor slikpose! PND KiDS vandt… (Marcus hjalp…)!
 
TAK alle for en fed dag, dejligt at se så mange! Tak til Jeppe og Birthe, som endnu engang hyggede om os.
 
På glædeligt gensyn til næste sommer…