Aktiviteter / Familiedag 2016
 
 
 
 

Familiedag 2016

JUL i Juni 2016
Takke være en kæmpe opbakning fra foreningens venner kunne vi igen I år samle vores PND familier på Ahl-lejrskole ved Ebeltoft til vores årlige familiedag. Tusinde tak til alle som støtter vores forening - uden jer, vil vi ikke være til.
 
Traditionen tro havde vi vejret med os, solen skinnede fra en skyfri himmel, så julefesten var fejret i korte shorts og soltoppe.
 
Til at starte med blev vi kølet ned af Station Ebeltoft Beredskab og Sikkerhed, som slog vejen forbi med en brandbil. - Og så kom der VAND! Det var vildt sjovt. Og hold fest, hvor blev vi våde. Et par af ungerne forsøgte, at give igen med små vandpistoler, men ”kampen” var tabt… Station Ebeltoft Beredskab og Sikkerheds kaffekasse havde doneret vandet og det er vi dybt taknemmelig for.
 
I juleværkstedet blev der lavet flot julepynt, som kom op og hænge på de 2 store juletræer som pyntede på AHL. Hoppeborgen havde i år fået selskab af snebolde, så der var lagt op til endnu en kamp. Der kunne også prøves kræfter med rodeo Rudolf, spille rundbold med vennerne, få lavet flotte ballonfigurer af Eva og hjælpe Nisserne med at få deres nissehuer tilbage. Det gjorde PND børnene så godt, at selveste Julemanden kom forbi med en pakke til hvert barn.
 
Henning Nielsen fra Danmark har Talent 2015 underholdte de 12 familier som deltog, og han gjorde det fremragende. Der blev tryllet fra ”scenen” og grint fra græsset.
 
Sidst på eftermiddagen spredte der sig en juleduft og stemning, da køkkenet stegte ænder og flæskesteg med rødkål og selvfølgelig efterfølgende Ris a la mande.
Lars Kempel Sportigan Bjerringbro havde sponsoreret mandelgaver til alle ungerne – Tusind tak for dem, de gjorde lykke. Også børnenes Luciaoptog var en fryd for øjet. Jacob vandt julequizzen - tænker at Sjælland snart må tage revanche.
 
Søndag kom vores egen Tante Tut forbi og under hendes kyndige vejledning skulle der brændes krudt af, efter gårsdagens popcorn, Slush ice og gigantiske slikposer. Det gjorde de ved at slå en pinata ned med …. mere slik.!
 
Tak til alle jer som gjorde dagen til noget særligt. Tak til Lisbeth og Marcus som igen i år var med og hyggede om ungerne. Tak til alle som støtter og sponsorerer os, uden jer – ingen familiedag. TAK af julehjertet TAK.